OXOs dejdispenser er meget praktisk at bruge når du skal stege pandekager, vafler, blinis, eller bage muffins. Med dejdispenseren kan du dosere dejen direkte på panden eller i formen, helt uden at spilde. Den store åbning i toppen gør det nemt at fylde dejen i, og låget kan også anvendes som bakke. I bunden har dejdispenseren en smart lukkemekanisme som åbnes og lukkes ved et tryk på håndtaget. Dispenseren rummer 950 ml, har måleskala, er BPA-fri og tåler opvaskemaskine. Lukkemekanismen kan nemt tages ud for grundig rengøring.